Tunetanken Cylindriske kar er skræddersyet til de specifikke opgaver og fås derfor i alle størrelser og til specifikke driftsforhold. Alle samlinger er fuldt laminerede, hvilket giver mulighed for nem rengøring og et højt hygiejneniveau, hvor der ikke kan dannes bakterier.
Cylindriske kar er produceret i fiberforstærket kompositmateriale, som er et robust og holdbart materiale, der er modstandsdygtigt over for korrosion og klimatiske påvirkninger. Materialet sammen med det fleksible design gør karrene velegnede til mange industrielle formål, f.eks. opbevaring af ætsende væsker som syrer/baser, saltopløsninger, procesvand og flokkuleringsmidler til spildevandsrensning og en række brændstoffer.
Vi kombinerer vores ekspertise og viden om nye udviklinger på området for at producere beholdere af høj kvalitet, som sikrer din investering i fremtiden.