Ny robotstrategi skal redde sønderjysk silofabrik fra flere års mangel på arbejdskraft
I flere år har Tunetanken i Vejen by været nødt til at prioritere både produkter og kunder, fordi der har manglet hænder på fabrikken. Nu er den første robot flyttet ind, og det giver store forhåbninger om øget kapacitet og genoptagelse af eksporten.
“Medarbejderne stod nærmest og hoppede, som var det en julegave, da vi rullede robotten ind på fabrikken. De har allerede taget fantastisk godt imod den,” siger Stellan Carlsson, salgschef hos Tunetanken i Vejen.
Den sønderjyske virksomhed, der bl.a. producerer tanke og siloer til landbruget i fiberforstærket kompositmateriale, har med salgschefens ord haft “vanvittigt travlt” de seneste år. En travlhed, der skyldes en kombination af øget efterspørgsel på Tunetankens produkter og mangel på arbejdskraft…